top of page

Albertslund Busterminal

Busserne i Albertslund har fået deres egne refugier, udformet af Henning Larsens Tegnestue. Busterminalpladsen er begrænset til to materialer, hvor refugierne af støbejern danner øer i et hav af granit. På øerne kan passagererne vente på deres busser. Mens de venter, har de mulighed for at betragte belægningens overflade, der gengiver støbejerns struktur, set i elektronmikroskop.

Øernes skridsikre fliser, kantsten og riflede ramper, som giver fuld adgang for alle, danner tilsammen en markeret enhed. Støbejernets brune nuancer skifter i takt med vejrliget.

 

Til belysning af busterminalen har GH Form leveret Plaza Vej- og Parklamper og Plaza Pullertlamper.

bottom of page