top of page

Christiansbro

Fredag d. 26. august 2005 blev Christiansbrobænken, skabt til de tre ejerforeninger, Løvens-, Elefantens- og Enhjørningens Gård, indviet på Christiansbro i København, med deltagelse af bla. Henning Larsen, repræsentanter for beboerne og GH Form. GH Form har tidligere leveret udendørsbelysningen til området.

Efterfølgende har GH Form i samarbejde med Henning Larsens Tegnestue udviklet og produceret 14 bænke til området langs kajkanterne.

Denne bænk har fået navnet ”Christiansbrobænk” og består af en granitplint i ét stykke med bænkesæde af mahogni. Til at stå sammen med bænkene har HLT valgt Mobilia affaldsspanden i ubehandlet støbejern. Denne affaldsspand er tegnet af arkitekt Erik Brandt Dam og produceres af GH Form.

bottom of page